Gebyrer, erstatninger og takster
Her kan du se gældende regler og takster for lånetider, gebyrer og erstatninger.
Voksne (fra 15 år) - lånetiden overskredet med:
1-7 dage: 20 kr.
8-30 dage: 50 kr.
mere end 30 dage: 210 kr.
Børn - lånetiden overskredet med:
1-7 dage: 5 kr.
8-30 dage: 20 kr.
mere end 30 dage: 50 kr.
Gebyrer
Ved for sent afleverede materialer pålægges der gebyr
Du skal betale gebyr efter gældende takst, hvis du afleverer eller fornyer for sent. Gebyrerne er fastsat af Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune.
Du kan se på hjemmesiden under 'Min konto', om du er blevet pålagt et eller flere gebyrer. Eventuelle rykkergebyrer fremgår ikke på hjemmesiden, men dem vil du kunne få oplyst ved henvendelse til bibliotekerne eller Borgerservice.
Udregning af gebyrer
Afleveringsdatoen og om du er barne- eller voksenlåner, bestemmer gebyrets størrelse ved for sen aflevering. Man registreres som voksenlåner fra man er fyldt 15 år. Alle børn og unge under 18 år, skal have en økonomisk ansvarlig i vores system.
Antallet af gebyrer bestemmes ud fra seneste udlåns- eller fornyelsesdato. Lån med forskellige oprindelige udlånsdatoer, der er fornyet på samme tidspunkt, betragtes som havende samme udlånsperiode og udløser derfor kun et gebyr.
Forløb og frister ved gebyr
Gebyrer og erstatninger varetages af Hvidovre Kommune.
Faktura
Faktura på gebyrer udsendes den 8. sidste bankdag i måneden, med betalingsfristen den 1. bankdag i den følgende måned.
Du kan se betalingsfristen på fakturaen, som du modtager i din digitale postkasse.
Påmindelse
Hvidovre Kommune sender en påmindelse 7 dage efter betalingsfristen, med 8 dages frist.
Rykker
12 dage efter påmindelsen sendes en rykker, med endnu en 8 dages frist.
Overdragelse til Gældsstyrelsen
Har du ikke betalt efter 15 dage overdrages sagen til Gældsstyrelsen.
Gebyr-gæld over 200 kr.
Midlertidig blokering
Hvis du har mere end 200 kr. i gebyr-gæld, bliver du midlertidigt blokeret og kan ikke låne på biblioteket. Det kan for eksempel ske, hvis du har fået flere gebyrer, der til sammen er mere end 200 kr.
Du kan låne igen, når du har betalt dit udestående.
Erstatninger
Ødelagte, mistede eller ikke afleverede biblioteks materialer
Hvis du ødelægger, mister eller ikke afleverer bibliotekets materialer, skal du erstatte dem. Du har som den sidst registrerede låner erstatningspligten, hvis du ikke har gjort opmærksom på en eventuel skade, før du lånte materialet.
Erstatningspriser er fastsat af Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune.
Vi modtager ikke privatkøbte materialer som erstatning.
Biblioteket anvender som hovedregel materialets anskaffelsespris, hvis den kendes. Hvis anskaffelsesprisen ikke kendes, pålægges en standardpris afhængig af, hvilken type materiale, der er tale om.
Finder du det bortkomne materiale indenfor 30 dage efter betaling, kan du aflevere det personligt på bibliotekerne. Hvis materialet er i god stand, kan erstatningsprisen godskrives, men du vil stadig skulle betale gebyret for for sen aflevering.