Læsekreds om Danmarkshistorier - vil du være med?
I denne nyoprettede læsekreds har vi fokus på faglitteraturen og tager udgangspunkt i serien '100 danmarkshistorier' fra Aarhus Universitet.
Af Mette Fairgrieve
HvidovreBibliotekerne har mange læsekredse, og nu er der kommet en ny!
Læsekreds om faglitteratur
Denne læsekreds er ikke er baseret på skønlitteratur, men tager udgangspunkt i ”Danmarkshistorier” – en bogserie fra Aarhus Universitet, hvor forskere skriver om deres emne. Hver bog er på 100 sider og omhandler en begivenhed, årstal og tematik. Som bliver et vindue til at opleve og forstå vores fælles historie.
Hvordan kan jeg være med?
Læsekredsen mødes første gang onsdag 4. september kl. 10:30-12:00 på Avedøre Bibliotek og Kulturhus. Her vil vi snakke om bogen ”Dødeligheden daler”, som bliver foldet ud i den fælles samtale. Den handler om et af de sidste tabuer – døden.
Læsekredsen modereres af bibliotekar Torben Nymand.
Tilmelding og kontakt: Torben Nymand, tox@hvidovre.dk