Livestream: International Forfatterscene med Dan Brown

Foto: Ben Flythe
Oplev forfatteren Dan Brown når Hvidovre Hovedbibliotek livestreamer fra Det Kgl. Biblioteks Internationale Forfatterscene.
Dato
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis adgang med billetter: Gratis
Sted
Undervisningslokalet
I samarbejde med
Det Kgl. Bibliotek
Adresse

Hvidovrevej 280
2650 Hvidovre
Danmark

Dan Brown er en af verdens mest læste forfattere med bøger som ”Da Vinci Mysteriet”, ”Engle og dæmoner” og ”Oprindelse”. Nu er han klar med efterfølgeren med titlen ”Den ultimative hemmelighed”, som han blandt andet vil tale om denne aften.

Den ultimative hemmelighed

Bogen handler om den berømte symbolekspert Robert Langdon fra Harvard, der rejser til Prag for at overvære en forelæsning af den fremtrædende forsker Kather­ine Solomon, som han netop har indledt et forhold til. Katherine står for at skulle udgive en kontroversiel bog med forbløffende opdagelser om den menneskelige bevidst­hed, som vil vende op og ned på århundredgamle forestillinger. Men et brutalt mord forvandler rejsen til kaos, og pludselig er Katherine og hendes manuskript forsvundet. 

Langdon indser, at han er kommet på tværs af en magtfuld organisati­on og bliver nu forfulgt af en kold­blodig snigmorder med forbindelse til Prags ældste mytologi. Mens begivenhederne udvider sig til også at omfatte London og New York, forsøger Langdon desperat at finde Katherine og få svar. I et hæsblæ­sende ridt gennem både nyskaben­de forskning og overleverede myste­rier afslører han den chokerende sandhed om et hemmeligt projekt, der for altid vil ændre opfattelsen af den menneskelige intelligens.

Dan Browns romaner udkommer på 56 sprog og er foreløbig trykt i 250 millioner eksemplarer.

Arrangementet foregår på engelsk